Ejendomsmægler

Nedenfor er besvaret de oftest stillede spørgsmål der stilles i ejendomsmæglernes skemaer.

1. Oplysninger om medlemskab af foreningen

Der er medlemspligt af grundejerforeningen

2. Udgifter til grundejerforeningen

Kontingent til grundejerforeningen fastsættes på foreningens årlige generalforsamling, der afholdes inden ultimo marts måned. Kontingent opkræves typisk i maj for 6 måneder og i november for 6 måneder. Det opkræves med tilbagevirkende kraft for 1/1 – 31/12 og udgør for 2026 således kr. 500,00 årligt. Heraf udgør bidrag til vejfond kr.  1.200,00 årligt

Der betales ikke yderligere bidrag til foreningen, og der er ikke siden seneste generalforsamling truffet beslutninger, som medfører nævneværdig forhøjelse af grundejerforeningskontingentet.

Forespørgsel om ejeren er i restance rettes til foreningens kasserer. Venligst angiv “Restance forespørgsel” i emnefeltet.

Der påhviler ikke foreningens medlemmer fællesgæld.

Der betales ikke indskud i foreningen, men der skal betales kr. 500,- i ejerskiftegebyr.

Der skal ikke betales gebyrer til foreningen i forbindelse med overdragelsen, hvis det sker indenfor familien.

3. Sikkerhed til grundejerforeningen

Der skal ikke forhøjes eller oprettes ny sikkerhed til grundejerforeningen. 

Foreningen/vandværket har sikkerhed i alle ejendomme i form af 1. prioritet - De fleste på kr. 15.000 men der er også nogle på kr. 10.000.

4. Antenneforening

Grundejerforeningen driver ikke en antenneforening. Det er indlagt fibernet i området betalt af grundejerforeningen. Nogle enkelte ejendomme ønskede ikke fibernet på det tidspunkt. Såfremt de får indlagt fibernet nu, kan de få op til kr. 2.500 refunderet, ved fremlæggelse af faktura fra autoriseret leverandør.

5. Øvrige oplysninger

Bestyrelsesoplysninger og øvrige oplysninger kan findes på foreningens hjemmeside under Bestyrelse.

Seneste regnskab og budget, generalforsamlingsreferater, vedtægter kan findes på foreningens hjemmeside under Dokumenter.

Grundejerforeningen har ikke et ordensreglement

6. Supplerende oplysninger

Foreningen benytter i størst muligt omfang elektronisk kommunikation via mail og hjemmeside, f.eks. indkaldelse til og referat fra generalforsamling etc., hvorfor lodsejers mail bedes sendes til bestyrelsens medlemskartotek.

Nye medlemmer / ejerskifte bedes meddeles til bestyrelsen senest 14 dage efter aftalens indgåelse, enten af ejendomsmægler eller den nye ejer.

Oplysninger om ejerskifte bedes sendes til foreningens kasserer. Venligst angiv “Ejerskifte” i emnefeltet. Mailen skal indeholde oplysninger om:

– fulde navn, adresse samt mailadresse på den nye ejer

– overtagelsesdato

– tidligere ejers nye bopæl

Betaling af kontingent sker ved en kontooverførsel efter modtaget faktura overtagelsesdato.

Har man som ejendomsmægler spørgsmål ud over restance eller spørgeskemaer man ønsker udfyldt, vil bestyrelsen mod et gebyr på kr. 500,- gerne udfylde disse.